Tidligere film
10. oktober 2023 kl. 19.00.
Den store stilhed
Filmen 'Den store stilhed' handler om Alma, der lever et stille liv i et katolsk kloster. Kort før hun skal aflægge sine evige løfter som nonne, dukker hendes storebror Erik pludselig op uanmeldt. Hans ankomst ripper op i en hemmelig tragedie fra fortiden, og alt imens ceremonien nærmer sig begynder Alma at miste fodfæstet.
Efter filmen er der mulighed for at deltage i en snak om filmen over en kop kaffe/øl i caféen.
Der er gratis entré.
14. marts. 2023 kl. 19.00.
An Education
Handlingen foregår i 1960'erne i en forstad til London. Jenny, som spilles af Carey Mulligan, er en køn og velbegavet pige på 16 år. Hun er på vej til universitetet i Oxford og en prestigefyldt uddannelse, da hun møder playboyen David, spillet af Peter Sarsgaard.
David er en del ældre end Jenny, kører sportsvogn, er charmerende og lever et spændende liv. Et voksent liv, som Jenny i den grad savner. Jenny opdager snart, at det hele ikke er så ligetil og uden omkostninger. Filmen tematiserer blandt andet forholdet mellem skolens lærdom og livets lærdom.
Danske Lone Scherfigs (Italiensk for begyndere) verdensomspændende gennembrudsfilm, "An Education", blev nomineret til tre Oscars og var startskuddet på en international karriere for skuespiltalentet Carey Mulligan.
"An Education" er en hjertevarm og yderst gribende historie om alle de valg, enhver ung kvinde må træffe.